/media/8493/vestbotrio_banner.png

Vestbo Trio

Onsdag den 3. august

Vestbo Trios koncerter har en særlig nerve, der på én gang er enkelt nærværende og samtidig tager publikum med på en rejse til fjerne vidder. Det er med glæde, vi præsenterer Vestbo Trio, som i år spiller på Smukfest for tredje gang. Denne gang med en særlig gæst på scenen undervejs. 

Vestbo Trio’s guitarbaserede instrumentalmusik lever i krydsfeltet mellem blues, jazz og folk. Vestbo Trio har en række succesfulde udgivelser bag sig med lyd i topkvalitet og smukt artwork. Trioens album “Gentlemen...” strøg helt til tops som nr. 1 på den danske Vinyl Top 40, og mange vil desuden kende trioen for deres samarbejde med Uffe Steen Trio. Vestbo Trio’s nye album "Reflector" er netop udkommmet, og for første gang er der hér tale om et Vestbo Trio album, som både indeholder instrumentale numre og numre med vokal (Bjørn Fjæstad fra BAAL medvirker på albummet). “Reflector” er blevet flot anmeldt, og numrene “Jaffe” og “Do it for the fun” bliver spillet flittigt på P8. 

Glæd dig til en trio i topform!

Se kontaktoplysninger