/media/8613/tbv_banner.png

The Blue Van

Fredag den 5. august

The Blue Van spiller autentisk, rendyrket rock med revner og krakeleringer og er et af Danmarks allerbedste live bands. Historien om bandet er en hæsblæsende sag. The Blue Van har været igennem mere, end langt de fleste danske bands når på en hel karriere.

The Blue Van, som består af Steffen Westmark, Søren V. Christensen, Allan Villadsen og Per Jørgensen gik i børnehave sammen i nordjyske Brønderslev, begyndte at spille sammen som 12-årige, fik amerikansk pladekontrakt i 2003, udgav album i hele verden, spillede store koncerter i USA. Men tre år senere krakkede pladeselskabet og rockdrømmen. De fire medlemmer af The Blue Van måtte flytte hjem på børneværelserne igen.

Her producerede de til et nyt album, fik hits og hul igennem til reklamer, film og tv-serie. Lige nu - halvvejs gennem livet, men helhjertet engageret i verden - går Blue Van i kødet på deres status som modne herrer, og det ansvar, der følger med. Det har mundet ud i albummet From Responsible Sources, der udkom i 2020 og bevæger sig i to spor, der krydser hinanden. Det ene handler om at tvivle på sig selv som menneske og være usikker på, hvor man står i livet, men også at give slip og være i det. Det andet er et forsøg på at motivere nye generationer. 

Bandet har varmet gevaldigt op til albummet med hele 4 singleforløbere; Heavy Load, Chameleon, Beggar og Disaster. De har med de to forrige albums ”Man Up” fra (2008) og ”Love Shot” (2010) for alvor sat deres aftryk i den danske muldjord. Albummet ”Man Up” bød på bl.a. hitsinglerne ”Silly Boy” (P3’s 
Uundgåelige) og ”Man Up” efterfulgt af nummeret ”There Goes My Love”, som blev verdenskendt i den første ”iPad”- reklame i 2010. Derefter fulgte albummet ”Love Shot” som også affødte flere single hits, så som ”Love Shot”, ”Fame And Glory”, og ”Run To The Sun” såvel som duetten ”Love Radar” med danske Nabiha.

I kølvandet på dette er bandet også blevet honoreret med en BMI Award, nomineret til P3 Guld Pris i kategorien ”Årets Gennembrud”, Gaffa Prisen 2010 i kategorien ”Årets Danske Rock Udgivelse” osv. og har i dag mere end 30 synkroniserings-placeringer i bagagen. I 2012 udsendte bandet ”Would You Change Your Life?” og seneste udgivelse ”Letters” er fra 2015. The Blue Van har uden tvivl, langsomt men sikkert, arbejdet sig til stor succes og anerkendelse. 

Se kontaktoplysninger