/media/8905/sarc_banner.png

SARC

Mandag den 1. august

SARC er smerte kombineret med det legesyge, det grimme kombineret med det forførende. Bag den kryptiske men hudløst menneskelige SARC finder du producer, trommeslager og sangskriver Johanne Thorup, som agerer one-woman-army våbnet med genrefusionerende mørk electronica og referencer til både hip hop og tung rock.

SARC lægger ikke skjul på en opvækst med grungekultur, berlinsk indflydelse og tunge sind turned electronic i sit dragende lydunivers straight outta soveværelsets producerhjørne. Den mørke lydrejse er krydret med et tungt, impulsivt og til tider ironisk tekstunivers der omfatter både selvforagt og storhedsvanvid, weltschmerz og torschlusspanik. SARC lever for liveshowet og leverer en visuel lyd tilsat en tilstedeværelse af et menneske der kalder scenen for sit hjem. Forvent det uforventede.

Se kontaktoplysninger