/media/8365/railroad_banner.png

Railroad

Lørdag den 6. august

Fra Skanderborg og omegn kommer dette lokale blues- og rockband, hvis navn er inspireret af jernbanestrækningerne omkring Skanderborg.

Railroad består af fem erfarne musikere med fælles hang til den tungere del af det blå bagkatalog. Efter diverse udskiftninger de seneste år har Railroad nu fundet det helt rigtige fælles output – og resultatet er en ”beskidt, usødet og direkte lyd der trækker tankerne tilbage til 70'erne, hvor bands som Lynyrd Skynyrd, Allman Brothers og Dr. Feelgood havde deres storhedstid”, som Railroad selv siger om deres musik.

Bandnavnet Railroad er inspireret fra jernbanestrækningerne der omkranser Skanderborg by og som i barndomsårene gav en karakteristisk lyd fra tungt gods på skinnerne som gav genlyd i hele byen. Nu kører toget igen. Læsset med rock'n roll til det ganske land. Railroad er: Peter Kruse (vokal og mundharpe), Jesper Tychsen (saxofon), Philippe Rudolfsen (guitar), Villads Brodahl Muller (bas) og Simon Hammelsvang (trommer).

Se med i videoen herunder, hvor Railroad har indtaget Walthers Rundkørsel i Skanderborg:

Se kontaktoplysninger