/media/8818/phlake_banner.png

Phlake

Fredag den 5. august

Halvandet år efter deres seneste albumudgivelse, ’The Illegal Download Of Your Soul’, er Phlake nu i gang med et nyt musikalsk kapitel, som blev kickstartet med udgivelse af singlen ’Vendetta’ den 29. oktober 2021. Singlen blev valgt direkte som Ugens Uundgåelige på P3 og ramte de internationale streamingtjenester med et brag.

For mig er Vendetta’ en sang, der handler om stress og selvbedrag i usund og farlig forening. Den handler om, hvor opslidende det er at være i et konstant opgør med sig selv; hvem man har været, hvem man er og især også hvem man gerne vil være", fortæller forsanger Mads Bo. 

Phlake tordnede i 2016 ind på de danske hitlister med kæmpe hits som ’Pregnant’ og ’Angel Zoo’ fra debutalbummet ’Slush Hours’, der høstede hele 5 priser ved DMA 2016 -bl.a. for Årets Album. Siden da har de udgivet de to albums ’Weird Invitations’ og ’The Illegal Download of Your Soul’ til stor glæde for både fans, radiolyttere og anmeldere.

Kort før nedlukningen af Danmark spillede bandet en headliner-koncert i Royal Arena, som blev en milepæl i deres karriere. GAFFA gav koncerten fem stjerner med overskriften ”Da Phlake skrev et manifest om moderne dansk pophistorie”

Se kontaktoplysninger