/media/8404/melaniec-banner.png

Melanie C

Lørdag den 6. august

De fleste husker hende nok fra den legendariske all-girls popgruppe, Spice Girls. Dengang gik Melanie C også under navnet Sporty Spice, der med sine Adidas sneakers og Kappa tracksuits indtog scenen med det største KA-POW-energi. Og det gør hun stadig! 

Med over 100 millioner solgte albums, 50 millioner streams på hendes top 10 på Spotify og adskillelige priser har Melanie C over de seneste årtier haft fart på. I oktober udgav hun sit 8. album, ’Melanie C’, der lander samtidigt med udgivelsen af hendes nye single ’In and out of love’, der ifølge The Guardian er noget af hendes bedste arbejde og ”recalls memories of classic Robyn and the carefree joy of Carly Rae Jepsen”. De fleste husker nok også nogle af hendes største hits ’Never be the same again’ og ’I turn to you’, der på trods af deres 20 år på bagen stadig er kæmpe crowdpleasers. 

Melanie C har gennem sin karriere inspireret mange unge kvinder verden over til at være præcis den, de har lyst til at være og føle sig styrket og tilpas i netop dét. En af dem er danske MØ, der aldrig har holdt tilbage, at hun har et ømt punkt for Spice Girls og i særdeleshed Melanie C. Da MØ i 2013 vandt årets P3-pris, blev det derfor selveste Sporty Spice, der overrakte den prestigefyldte statuette til en både bevæget og overrasket MØ.

Til august lander Melanie C i Bøgeskoven til et brag af et show. Du kan forvente en optræden fyldt af disco, girl-power, dans og farverige outfits, der sender en direkte tilbage til 90’erne og 00’ernes dansegulve med alt, hvad de indebar.

Se kontaktoplysninger