/media/8599/fabrak_banner.png

FABRÄK

Torsdag den 4. august

Den rå og energiske duo FABRÄK er kommet ud af det blå og har allerede – efter 3 singler – cementeret sig som et af de mest hårdtslående og spændende nye acts herhjemme. Tilhængere af FABRÄK kan nu glæde sig til at opleve ”landets mest intense nye liveband” som Soundvenue skriver. 

’FABRÄK har med deres punkede råberap-støjrock med rekordfart markeret sig som en opsigtsvækkende konstellation på den danske musikhimmel.’ Skriver Soundvenue i deres artikel om de 25 albums de glæder sig mest til i 2021. 

FABRÄK har på meget kort tid etableret sig på den danske musikscene, som en slags ny bevægelse for, hvordan hiphop kan lyde anno 2022. Deres melodiske, energifyldte og selvironiske univers er et frisk pust, og med ny musik på vej, tør man roligt spå, at 2022 bliver FABRÄK’s år. Den stærke duo har siden debutsinglen ’VOLDSOM’ fra start 2021, udgivet singlen ’DAARLIGT’, der har ligget i højeste rotation på P3 og P6 Beat, samt seneste single ’24’, som viser helt nye sider af den energiske duo.  

FABRÄK’s talent er bestemt ikke gået ubemærket hen, og i skrivende stund er de nomineret til hele 3 Steppeulven-priser i kategorierne ’Årets håb’, samt ’Årets tekstforfatter’ og ’Årets Sang’ for ”DAARLIGT”. FABRÄK er dertil en del af dette års VEGAS Udvalgte samtidig med, at de topper samtlige af de toneangivende mediers årslister for ”Bedste Sange”, ”Uimodståelige øjeblikke” og ”De bliver store i 2022”, herunder Politiken, Soundvenue, GAFFA m.fl.  

Som Politiken har beskrevet FABRÄK’s musik: ’Det her er forrygende bøllemusik for møgunger i alle aldre’ og publikum kan se frem til at te sig som møgunger til musik der giver dig lyst til at skråle ad lungernes fulde kraft.  

Se kontaktoplysninger