/media/8397/drew-sycamore-banner.png

Drew Sycamore

Onsdag den 3. august

Hendes stemme formår at række langt ind i hjertet på publikum og hun kan med røsten og guitaren spille en sal op, udover det sædvanlige. Hvilket hun for nyligt fik sat en stor streg under, da hun hev den prestigefulde P3-pris hjem efter et år på toppen. 

Det anmelderroste debutalbum ”Brutal” udkom i oktober 2019, hvor kodeordet for arbejdsprocessen var perfektion, i modsætning til det nye album om hvilket Drew Sycamore udtaler:

Jeg skulle ud hvor jeg ikke kunne bunde, give slip for kontrollen og gå efter mavefornemmelsen. Denne proces med Frederik & Fridolin har været så simpel og så rigtig, og på ingen måde kalkuleret, men nærmest en leg med hovedet sat til side.

Fx er nummeret ”I Wanna Be Dancing” ren energi, en frihedsproces samtidig med dybde og samhørighed”.

Med tre no. 1 radiohits på stribe har Drew Sycamore med “Take It Back”, “I Wanna be Dancing” og den seneste ”45 Fahrenheit Girl” manifesteret sig som en af de nye stærke profiler på den danske musikscene. Og med nomineringer i 2 kategorier til Danish Music Awards som Bedste Nye Navn og Bedste Nye Live Navn sidste år samt Årets Nye Navn ved Zulu Awards 2021 er der lagt perfekt op til næste udspil.

Drew Sycamore er halv waliser/halvt dansk og voksede op i Nordjylland, hvor hun lagde øre til historier om Wales og London, som var en stor del af hendes mors og mormors liv. Det gav benzin til rejsen mod England, et land identisk med mange musikalske drømme, et sted hun også følte sig hjemme også hjulpet på vej af sin mors historier.

Efter 6 år i England vendte hun tilbage til Danmark i 2015, og flyttede til København, hvor hun startede sin solokarriere og fik skrevet en del sange bl.a. for og med Medina, Gulddreng, Dûné mfl.

Se kontaktoplysninger