/media/8458/dopha_banner.png

Dopha

Onsdag den 3. august

Efter et skelsættende år med stor radiosucces, hvor Dopha har vundet ’Årets Talentpris’ ved Carl Prisen og var nomineret til en Steppeulv med singlen ’The Game, har den unge talentfulde artist cementeret navnet Dopha på den danske musikscene. I starten af 2021 udgav sangeren sit anmelderroste debutalbum ’The Game’, hvor radiosinglerne ’The Game’, ’Happy for Me’, ’I’m Not Crying, You Are’ og ’Anti Breakup Song’ er at finde på og nu er den overbevisende og anerkendte liveartist også nomineret til ’Årets Livenavn’ ved DMA. 

Dopha’s melankolske pop, leder tankerne hen mod hendes forbilleder Lana Del Rey, Taylor Swift og Norah Jones og umiddelbar dagbogsstemning, som er blevet beskrevet med ord som overbevisende og ubesværet. Hun er tryllebindende live, hvor musikken får et rockudtryk, der passer perfekt til hendes nærværende energi og fantastiske vokal. GAFFA skrev i deres seneste 5-stjernede liveanmeldelse af Dopha på Train i Aarhus: ’... Dopha kan vi vist alle se frem til at opleve på den ene store festival efter den anden, når forholdene tillader det’. 

Efter virkelig gode koncerter på nogle af sensommerens festivaler, SPOT Festival, Reeperbahn og by:Larm – og senest som support på Jadas to store koncerter i København og Aarhus i november 2021 - er Dopha draget til Sverige for at skrive flere numre til næste album, opfølgeren til det anmelderroste debutalbum ’The Game’. 

Dopha er nomineret ved DMA som Årets Nye Livenavn. En sej bedrift i et stærkt felt af nyere spændende liveartister. DMA skriver: Dopha kommer gennem hele følelsesregistret i hendes liveoptrædener. Lige fra rørende ballader fyldt med storladenhed til selvsikre, legesyge, rytmiske melodier, som man ikke kan lade være med at danse til. Hun har en overlegen sangstemme, som en gang for alle slår fast, at hun er noget helt særligt. 

Se kontaktoplysninger