/media/8696/dochefdo_banner.png

DØ CHEF DØ

Fredag den 5. august

DØ CHEF DØ er en tre mands stor producer- og DJ-gruppe fra Aarhus, bestående af Andreas, Chris og Martin. Gruppen så dagens lys i slutningen af 2015. Siden har DØ CHEF DØ spillet gigs i både ind- og udland, hvor de hver gang skaber en tung elektronisk fest ud over det sædvanlige. DØ CHEF DØ udsendte i starten af '16 deres første single "Jungle Terror". Efterfølgende har gruppen produceret en EP, remixes og adskillige solonumre, hvoraf disse er blevet udgivet på pladeselskaber som blandt andet Riotville Records (Danmark), Skink Records (Holland), Drop Central (USA) og I AM SO HIGH Recs (England). DØ CHEF DØ har spillet shows fra alt til Distortion og Generator til Smukfest, Gadefest On Tour og tilmed egen klub tour. 

Gruppen er drevet af en enorm energi og passion for den musik, de i fællesskab skaber og præsenterer for deres publikum. Deres musik kommer til udtryk i form af flere elektroniske genre og har fået support fra radioprogrammer i både ind- og udland – herunder Diplo & Friends på BBC Radio 1, den ukrainske DJ Juicy M og danske radiostationer som DR P3, The Voice og Radio ABC. 

Denne energi kommer i særdeleshed til udtryk når drengene på scenen holder en fest med deres publikum. DØ CHEF DØ løfter i fællesskab, og i samarbejde med deres publikum festen til et niveau hvor man hverken kan, eller har lyst til at stå stille.  

Den tyske musikblog "Future Dance Music" beskriver gruppens første EP som: "Music that could quite frankly turn a nunnery into a fucking riot”.  

Senest har gruppen i marts 2022 udgivet EP’en ’Reunion’ bestående af fire tracks. EP’en kombinerer dance-pop, future bass, house og electronic dance music, og omfavner en alsidig, kommerciel og elektronisk lyd med featurings fra både London og New York.  

Se kontaktoplysninger