/media/8933/champagnebruce_banner.png

Champagne Bruce

Tirsdag den 2. august

I marts 2022 udgav Champagne Bruce debutsinglen “Real Love”, der egentligt blot var ment som en streetsingle og som en introduktion til Champagne Bruce-projektet. På trods af dette, fik singlen en fabelagtig modtagelse, og var både Ugens top track i Popdatering på P3, Ugens Powerhit på Radio ABC, og Ugens Uhørt på Radio ANR.

Champagne Bruce, der har det borgerlige navn Frej Levin, er pioner indenfor “DK Garage” og diverse andre rave-genrer i dansk regi. Danmarks sødeste rapper og din nye yndlingsDJ, er et funky og super varmt indspark i en kold verden. Han vil være leder af de søde ravere og andre danseglade menneskers kult. For når Champagne Bruce optræder, er der brandvarme rim og beats, der styrker dit selvværd og sætter et kæmpe smil på dine læber. Champagne Bruce har nøglerne til klubben, og du må meget gerne komme ind!

Jo, der har været dansk UK Garage på programmet før, men aldrig har det henvendt sig så meget til klubben og raverne som nu! Der er fart på, det er funky og “in your face” – det er et friskt pust til dansksproget house musik og noget, du ikke vil gå glip af! Danmarks selverklærede sødeste rapper Champagne Bruce er aktuel med sin nyeste single “Mor Hun Var Raver”, som i den officielle musikvideo har selveste Sarah Grünewald i hovedrollen.

Se kontaktoplysninger