/media/8452/blaest_banner.png

Blæst

Onsdag den 3. august

Blæst ramte den danske airplay-chart med sangen ’Ego’ der blev P3s Ugens Uundgåelige og lå solidt plantet i top10 det sidste halve år af 2021. Udsolgte koncerter og fulde huse i hele landet tyder på en meget lovende fremtid for det purunge og festlige band.  

Blæst blev sat på det på musikalske landkort med debutep’en 'Vindstille' fra 2020, der bestod af fem velproducerede, dansksprogede popsange. De groovy og delikate melodier er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift, og GAFFA, Soundvenue og Bands of Tomorrow har alle spået om en særdeles lovende fremtid for den danske kvartet. 

Med sin karismatiske vokal præsenterer forsanger Fernanda Rosa ungdommelige tekster om små hverdagsøjeblikke, der rummer stor poesi. Historier om farverige partycrashers på Roskilde, tungsind og festromancer bliver leveret med en tilbagelænet og ubesværet attitude. 

Med sange som ”Gemmeleg”, ”Androkles”, ”Ikke Sige Nej” samt ”Kig Op Fra Gulvet” introducerer Blæst ørehængende pophits, der fastholder og forfører lytteren. 

Se kontaktoplysninger