/media/8950/beinir_banner.png

Beinir

Mandag den 1. august

På en lille bitte ø et sted i det store Atlanterhav er 21-årige BEINIR vokset op. Nærmere bestemt Saltangará på Færøerne, en stille by der rummer en særlig smuk natur og fred med dets kun 1000 indbyggere. 

Her har BEINIR formet sin egen musikalske identitet, siden han som 7-årig greb guitaren og forsvandt ind i musikken. Med udsigt over fjorden Skálafjørdur og fantasien plantet ude på verdens største scener har BEINIR spillet, skrevet og sunget indtil han syntes, han var klar til den store verden.    

I starten af 2021 var BEINIR med som feature på sangen ”I’m Not Crying, You Are” fra Dopha’s debutalbum, der er blevet varmt modtaget i både Danmark og Tyskland, hvor den med det samme blev samlet op som ’Single of The Week’ på RTL Radio.  

I foråret 2022 opvarmer Beinir for Jonah Blacksmith på deres Danmarksturné. 
 
BEINIR’s egne sange er pakket med energi, svingende rytmer og attraktiv, men spydig lyrik om personlige fortællinger. Sangene rummer en dybe, der beskriver følelsen af at være ung og fortabt i søgen efter sin tilværelse.  

BEINIR søger inspiration i forbilleder som Ed Sheeran, Outkast og Bon Iver, der har givet ham både udlængsel og store drømme, men han har formået at forankre det i sit eget skandinaviske udtryk og univers. Dét bliver også eksekveret live, hvor han for nyligt fik flotte anmeldelser fra sin koncert på Uhørt Festival i 2021: 

”Ind på scenen, helt alene, træder færøske Beinir ind med sin guitar og begynder det, der bliver en af lørdagens allerbedste koncerter [..]. Med imponerende guitarspil og en drum-pedal fyldte Beinir Skatescenen ud med sin vanvittige sangstemme og velskrevne numre.” – Bands of Tomorrow (4,5 ud af 5 stjerner) 

En talentfuld kunstner med stort potentiale” – GAFFA (4 ud af 6 stjerner) 

Se kontaktoplysninger