/media/8512/aarhussymf_2020_banner.png

Aarhus Symfoniorkester

Søndag den 7. august

Søndagen på Smukfest ville ikke være det samme uden Aarhus Symfoniorkester til at fylde Bøgeskoven med de kendte klassiskere. Nogle bruger koncerten til at falde til ro ovenpå en uge med fuld festival-blæs, mens andre bruger den til at komme i stemning til den allersidste dejlige dag i Bøgeskoven. Summa summarum - det er en vigtig tradition 🌳🎶

Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 66 fastansatte musikere med chefdirigent Marc Soustrot i spidsen og den legendariske Leif Segerstam i rollen som 1. gæstedirigent.  

Orkestret er Danmarks mest besøgte symfoniorkester og tiltrækker sit store og forskelligartede publikum gennem ugentlige abonnementskoncerter om året, familiekoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a. Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge. Aarhus Symfoniorkester er desuden fast medspiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har desuden en betragtelig indspilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire.  

Se kontaktoplysninger